Vi havde i 2018 et fantastisk løb med rigtig mange glade ryttere, men vi vil altid gerne gøre det endnu bedre og anderledes. På baggrund af jeres super konstruktive kommentarer, ris og ros har vi i år introduceret flere tiltag, som vi håber vil være med til at løfte jeres oplevelse på cyklen.

Sikkerhed og navigering på ruten

For at gøre det lettere for jer at fokuserer på jeres løb, så har vi år valgt at fokusere mere på sikkerhed og navigering. Dette fokus har resulteret i, at vi har tilføjet en motorcykel (“MC”) guide, som vil køre foran det første hold på hver rute, på nær MTB. MC’en vil guide og kontrollere omgivelser for de hurtigste, hvilket vi håber vil være med til at maximere ens “flow” på ruten. Derudover har vi sat ekstra afmærkninger af på ruterne, samt flere hjælpere og vejvisere, som vil håndtere særligt forvirrende eller risikable områder. Kolding Kommune yder også en ekstra indsats og kommer til at kontrollere, feje og reparere alle veje inden løbet.

Desværre vil vi igen i år komme til at have 100 m. grusvej ved Grønninghoved stranden. Vi har valgt at prioritere den unikke udfordring i området over ulempen ved at cykle 100 m. på grus.

Ruteændringer og tilpasninger

MTB

I år er MTB ruten ændret og nu på hele 60 km. Vi har lagt fokus på en rute, som udfordrer konditionen og benene med masser af høje puls-zoner og enkelte tekniske udfordringer. Det er vigtigt at understrege at ruten ikke er meget teknisk svær. Der er tekniske sektioner, men stadig i den lette ende, så man behøver ikke frygte 2 meter drops og 90 graders nedkørsel.

På grund af at MTB ruten berører flere private grunde, så vil vi først gøre ruten tilgængelig til GPS efter jagtsæsonen, som slutter 17. august.

140 km.

Vi havde ønsker fra sidste års deltagere om flere kilometer på de to gamle ruter 96 og 120 km. Derfor har vi i år tilføjet en lille sløjfe til 120 km. ruten med ekstra højdemeter, hvilket skulle give godt med sved på panden 🙂

Tilmelding

Vi har i år åbnet for tilmeldingen tidligere og lader nu den online tilmelding være åben længere frem til løbsstart. Hermed kan man helt op til 5 dage før løbet tilmelde sig online, hvilket vi håber flere vil benytte sig af.

Du kan tilmelde dig lige her